Serviceleder til ASSA ABLOY Dørautomatik A/S
Konsulenthuset ballisager
Serviceleder til ASSA ABLOY Dørautomatik A/S
Konsulenthuset ballisager

Serviceleder med stort L søges til ASSA ABLOY Dørautomatik A/S

Hvordan lyder muligheden for at lede, coache og udvikle dygtige serviceteknikere i en markedsledende international virksomhed? Kan du se dig selv i en rolle, hvor din arbejdsdag foregår i krydsfeltet mellem ledelse, drift, kvalitet og kundefokus? Er svaret ja – så læs med her:

Med din kommercielle og motiverende ledelsesstil driver du afdelingen til nye højder mens du samtidig holder fuldt fokus på både høj kundetilfredshed og højt medarbejderengagement.

Samtidig har du et naturligt kommercielt fokus, hvor du målrettet arbejder på at sikre de bedste kundeoplevelser og et konsekvent højt serviceniveau. Med dit overblik og fokus finder du den gode balance mellem at være til stede for serviceteknikerne, mens du samtidig håndterer f.eks. rapportering og opfølgning.

Hos ASSA ABLOY Dørautomatik A/S sælger og servicerer vi hver dag komplette automatiske indgangsløsninger til vores kunder i hele Danmark. I rollen refererer du til Servicechef, Jesper Madsen, mens du har det ledelsesmæssige ansvar for alle vores 26 udekørende serviceteknikere i hele Danmark.


Dine nøgleopgaver er:

• Ledelse og personaleansvar: Personaleledelse af teknikere og eksterne partnere med fokus på medarbejderudvikling og kompetenceafklaring

• Salgsunderstøttelse: Deltagelse i kundebesøg ved problemløsning og kontraktforhandling, samt fokus på reparationer, opgraderinger og vedligeholdelseskontrakter

• Organisatorisk udvikling: Budgetansvar for teknikere, KPI-udvikling og opfølgning på mål og resultater

• Drift og sikkerhed: Blandt andet sikring af egenkontrol og vedligeholdelsesplaner


Din indgangsvinkel til stillingen
Din uddannelse kan have forskellige titler, men vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig eller teknisk uddannelse, og at du allerede har kendskab til servicebranchen.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, der har erfaring med direkte ledelse af serviceteknikere - og det vil være en fordel, hvis du har en lederuddannelse på dit CV. Beskriver du derudover selv din ledelsesstil som empatisk, ærlig, motiverende og løsningsorienteret, så vil du nok passe ret godt ind hos os.

Vi regner ikke med, at du ved alt om vores produktsortiment, men at du er nysgerrig og ferm til at tilegne dig teknisk viden. Du har generel god IT-forståelse, og du er vant til at navigere i diverse apps på tablets og smartphones.


Hvad der gemmer sig bag vores døre
Som serviceleder hos os bliver du en del af en stor, international organisation med ambitiøse mål og en kultur præget af udviklingsmuligheder og hjælpsomhed. Du bliver grundigt klædt på til rollen, så du kender dine rammer og kan træde sikkert ind i din nye arbejdsdag. Med engagerede kollegaer og et stærkt fællesskab i ryggen er hjælpen aldrig langt væk – vi løfter i flok for at skabe de gode resultater sammen.

Du vil også du opleve en åben og ligefrem kommunikationsform, og at medarbejderinddragelse er vigtig for os – f.eks. har teknikerne senest bidraget ved valg og indretning af vores nye servicebiler.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, firmabil, sundhedsforsikring og pensionspakke. Du får en hverdag med højt til loftet, fleksible arbejdsvilkår, en god kantine og frugtordning – kort sagt: et arbejdsmiljø, hvor det både er rart og meningsfuldt at gå på arbejde.

Er du åben for nye muligheder? 
Så klik ind på linket ‘Søg nu’ og upload dit motiverede CV. Er du i tvivl om, hvad et motiveret CV er, så kan du læse mere her, inden du sender dit CV senest 28/5-25 

Vi får hjælp til rekrutteringsprocessen af Konsulenthuset ballisager. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Charlotte Novella på tlf. 30 63 12 46 eller cno@ballisager.com.


Karriere muligheder
Godt socialt miljø
Work-life balance