People & Culture Business Partner til RTX
Konsulenthuset ballisager
People & Culture Business Partner til RTX
Konsulenthuset ballisager

People & Culture Business Partner til børsnoteret techvirksomhed

Vil du være med til at løfte en international vækstvirksomhed til næste niveau? Motiveres du af både at være hands-on og bidrage til den strategiske udvikling? Har du lyst til at tage din HR-erfaring på tværs af landegrænser og kulturforskelle? Hvis du kan svare JA til det hele, så skal du læse med her!

Hos RTX ønsker vi, som led i vores vækstrejse, at styrke vores organisation yderligere og søger derfor en erfaren og engageret P&C Business Partner til en nyoprettet stilling. Vi søger dig, som selvstændigt kan drive udviklingen i vores People & Culture-arbejde, og som sikrer, at vi står stærkest muligt – både for medarbejderne og for virksomheden.

Du arbejder proaktivt og har blik for de blinde vinkler
Som P&C Business Partner driver du både processer og udviklingen primært af vores ledere og mellemledere med blik for balancen mellem lokale behov og internationale indsatser. Du kommer til at arbejde hands-on og supportere Executive Team og mellemlederne på tværs af organisationen i et tæt samarbejde med kollegaer, som varetager HR-administrationen i Danmark, Hong Kong og Rumænien. Det indebærer også rejseaktivitet til vores lokationer i Hong Kong og Rumænien, forventeligt ca. 15-20 rejsedage om året.

Helt konkret får du ansvaret for følgende områder:

• Organisationsudvikling og facilitering: Du faciliterer og udvikler organisationsudviklingsplaner – herunder facilitering af organisatoriske analyser og redesigns, opfølgning på medarbejdertrivsel og understøttelse af forandringsprocesser.

• Ledelsesudvikling og træning: Du coacher og udvikler ledere gennem målrettede træningsforløb, bl.a. inden for change management. Du implementerer ledelsesmodeller med udgangspunkt i vores stærke værdisæt, og derved styrker kulturen via effektive processer og værktøjer. Herudover står du for at sikre, at udviklingssamtaler bliver afholdt, og at vi følger op på processen og resultaterne.

• Succession Planning: Du udvikler og eksekverer strategier for fremtidige ledelses- og nøglepositioner ved at identificere fremtidige ledertalenter og sikre kontinuitet. Samtidig samarbejder du tæt med ledere i arbejdet med at definere nøgleprofiler og bistår dem og eksterne samarbejdspartnere i rekrutteringsprocesser.

• Ekspertise og support: Du tilegner dig kontinuerligt ny viden bl.a. ved samarbejde med eksterne eksperter, og understøtter direktionen i strategiske beslutningsprocesser med P&C-indsigt. Du sikrer, at P&C-initiativer er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi og håndterer samarbejdet med eksterne konsulenter og partnere.


Vi har allerede nogle gode rammer og processer, og vi glæder os til, at du sammen med os tager dem til det næste niveau, og helt naturligt bliver en efterspurgt sparringspartner i organisationen. Du refererer direkte til vores CEO, Henrik Mørch Mogensen, som ser frem til samarbejdet og til at få glæde af dine perspektiver.


Her spiller vi hinanden gode

RTX er en global teknologivirksomhed med over 30 års erfaring og ekspertise inden for design og udvikling af trådløse kommunikationsløsninger. Vi er over 330 ansatte, hvoraf ca. 200 sidder i Danmark, ca. 100 i Hongkong og ca. 30 i Rumænien.

God kommunikation er ikke blot kendetegnende for vores faglige virke, men danner også omdrejningspunkt for vores kultur. Hos os vil du opleve en uformel tone og et ligetil miljø, hvor der er kort vej til beslutningstagerne og rum for dialog og sparring – og det er i ordets bogstaveligste forstand, da vores CEO, Henrik, sidder i kontorfællesskab med os andre.

Hos RTX mødes du med en forståelse af, at ledelse er en holdsport, hvor vi skal turde sige vores mening, men også altid respektere hinandens bidrag og synspunkter. I RTX har vi en rigtig god frokostordning og der er mulighed for at arbejde hjemmefra.


Din erfaring gør forskellen

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for ledelsesorganisering og -udvikling, HR eller lignende samt flere års erfaring med People & Culture-arbejde. Du har formentlig vist, at du kan skabe gode resultater, og tager initiativ i dit arbejde. Som P&C Business Partner har du tæt kontakt med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen, og vi lægger derfor vægt på dine kommunikations- og samarbejdsevner.

Vi tror, du vil føle dig hjemme hos os, hvis du har et internationalt udsyn, samtidig med at du er godt forankret lokalt. Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og trives i en foranderlig hverdag, hvor du evner at tilpasse dig nye behov og udfordringer og sætter retning.

Sådan søger du
Klik ind på linket ‘Søg nu’ og upload dit motiverede CV. Er du i tvivl om hvad et motiveret CV er, så kan du læse mere her, inden du søger senest d. 10/8-25.

Vi får hjælp til rekrutteringsprocessen af Konsulenthuset Ballisager. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Annette Hansen på tlf. 30 62 89 23 eller aha@ballisager.com. Annette kan grundet ferie ikke kontaktes i perioden 8/7-29/7.


Vi glæder os til at høre fra dig.


Internationalt miljø
Frokostordning
Work-life balance
Godt socialt miljø