Emnebank, freelance samarbejde som Karriererådgiver hos Konsulenthuset ballisager a/s
Konsulenthuset ballisager
Emnebank, freelance samarbejde som Karriererådgiver hos Konsulenthuset ballisager a/s
Konsulenthuset ballisager

Til vores afdelinger i hele landet søger vi freelance konsulenter til opgaver indenfor henholdsvis undervisning og/eller individuel rådgivning. Hvis du vil i spil næste gang, vi søger freelancere, opfordrer vi dig til at uploade dit cv her. Hvis der er et match ift. vores kommende stillinger, tager vi kontakt til dig og hører, om du fortsat er interesseret. 

Hos ballisager praktiserer vi en konkret og meget virksomhedsorienteret karriererådgivning. Jobsøgere hos ballisager skal ikke blot have gode, faktabaserede råd til deres jobsøgning – de skal også kunne drage fordel af vores store, lokale virksomhedsnetværk.  
 
Hovedparten af vores konsulenter er fastansatte, men i perioder med særlig travlhed involverer vi dygtige freelance konsulenter, som fra dag 1 kan gå ind og bidrage. Vi har afdelinger fordelt i hele Danmark og afhængigt af dit udgangspunkt, kan du dække behov på flere afdelinger. Vi har en interesse i at bruge et fast korps af freelancere.

Du må ikke sideløbende arbejde i konkurrerende firmaer.  


Fingeren på pulsen  

Din opgave er naturligvis at skabe jobåbninger for de kandidater, du har i forløb.  
For at nå de forventede resultater bliver dine arbejdsopgaver et miks af flere forskellige, herunder:  

  • Opsøgende virksomhedsrettet arbejde hvor du matcher virksomhed og kandidat.
  • Opbygning og vedligeholdelse af virksomhedsnetværk; både ift. at etablere virksomhedsrettede tilbud og til vores generelle forretning.
  • Sparring og rådgivning om jobsøgning – med fokus på handling. Et af vores grundprincipper er, at vi handler mere end vi taler.
  • Undervisning, herunder planlægning og afvikling af jobsøgningsforløb med fokus handling og udadvendte kontakter.  

Målgruppen er primært forsikrede ledige med forskellig baggrund hvad angår uddannelse og erhvervserfaring. Alle kandidater er jobparate, og sigtet er at etablere jobåbninger til alle. Der kan også blive mulighed for at arbejde med målgrupper "på kanten" af arbedsmarkedet samt på Ukraine-indsatsen.


Er du motiverende og handlingsorienteret?
 
Hvis du kan svare et rungende ja til det meste af følgende, er det dig og dine kompetencer, vi søger:  

  • Du trives i den opsøgende kontakt til virksomheder og i at skabe job-, praktik- og løntilskudsåbninger
  • Du har fingeren på pulsen ift. hvad der sker i dansk erhvervsliv      
  • Du har erfaring med karriererådgivning  
  • Du er god til at motivere kandidater til at sætte handling bag ordene  
  • Du trives med opgaver, hvor der er fokus på resultater og effekter  
  • Du har et stort virksomhedsnetværk  
  • Du er en habil underviser  


Hvorfor vælge Konsulenthuset ballisager  

Vi er ambitiøse og gør tingene på vores måde. Vi vil ikke nødvendigvis være de største, men vi vil være de bedste. Vi lægger stor vægt på at holde, hvad vi lover og sikre kvalitet i vores arbejde. Vi sørger for at kunder, interessenter og samarbejdspartnere behandles differentieret fremfor standardiseret. Konsulenthuset ballisager er en virksomhed, hvor ideer hurtigt omsættes til handling. Derfor er det afgørende, at du er selvkørende og initiativrig – dog uden at tabe boldene på gulvet.  
 
Du kan forvente et spændende fagligt miljø, hvor sparring og læring er i højsæde, og hvor du bliver en del af et godt socialt sammenhold. Vi arbejder teamorienteret og hjælper hinanden i travle perioder.  
 
Vi er et landsdækkende konsulenthus med kontorer i bl.a. Aalborg, Aarhus, og København. I øjeblikket er vi ca. 65 medarbejdere og en række freelancere. Du kan læse mere om os på www.ballisager.com.  

Godt socialt miljø
Karriere muligheder