CFO til Vognsen & Co.
Konsulenthuset ballisager
CFO til Vognsen & Co.
Konsulenthuset ballisager

CFO til velkonsolideret virksomhed i vækst

Er du den nye CFO i en ejerledet virksomhed i Østjylland, hvor samarbejde, åbenhed og ordentlighed er nøgleord? Motiveres du af en nøglerolle, hvor du også er sparringspartner for direktøren og ledergruppen i forhold til udvikling og optimering af virksomheden? Og er du garant for strukturerede processer og forretningsgange – og ikke mindst økonomisk overblik?

Læs endelig videre – måske er denne mulighed den næste byggesten på din karrieresti.


Bæredygtig økonomi og byggeri
I Vognsen & Co. omsætter vi for cirka kr. 500 mio. indenfor byggebranchen, hvor vi udfører større entrepriser (projekter) indenfor både nybyggeri og renovering. Vi driver en økonomisk sund forretning og har en stærk likviditet – så vores økonomiske fundament er solidt.

Vores kunder er velrenommerede større virksomheder samt kommuner, og vi bygger primært i Østjylland og på Sjælland. Vi tror på langvarige kunderelationer og på, at samarbejde og ordentlighed er det nødvendige fundament for et godt byggeri.

Du får ca. 160 dygtige kollegaer, hvoraf cirka halvdelen primært er bygge- og projektledere mens den anden halvdel er udførende tømrere.

I økonomiafdelingen har du 6 dygtige medarbejdere, som bl.a. varetager løn og bogholderi samt controlling af byggeprojekter. Sammen med dit team sørger I for, at økonomien står lige så knivskarpt som vores byggerier – som vi i øvrigt er ret stolte af.


Dine arbejdsopgaver er bl.a.

  • At være sparringspartner for direktør Peter Vognsen og ledergruppen i forhold til udvikling og optimering af virksomheden, herunder forretningsmæssige overvejelser omkring kontrakter, IT, organisation, projekter mv.
  • At sikre fremadrettet økonomisk overblik og håndtere risiko- og likviditetsstyring.
  • At have blik for videreudvikling og effektivisering af processer, herunder øget IT-udnyttelse efter ERP-implementering af BusinessCentral i 2024.
  • At være operativ på især controller-opgaver på igangværende byggeprojekter.
  • At have det faglige og ledelsesmæssige ansvar for økonomiafdelingen.


Solidt økonomisk og ledelsesmæssigt fundament
Du har en relevant økonomisk uddannelse bag dig og søger nu muligheden for at udfolde dig i en dynamisk ejerledet virksomhed, hvor der er højt til loftet for dig, som har det rigtige drive. Titler kan variere, men du har en stærk faglighed og har allerede haft flere års ledelses- og regnskabsmæssigt ansvar. Vi håber at høre fra dig, som allerede har en del erfaring med økonomisk projektstyring, og erfaring fra en projektorganisation vil være en fordel. Det er ikke et krav, at du har branchekendskab.

Vi ser for os, at vores nye CFO har en god kombination af empati, energi og en naturlig autoritet - og er en dygtig og erfaren formidler. Du skal have lysten og evnen til samle dine medarbejdere og kollegaer om processer og strukturer, og du forstår vigtigheden af at finde den rette balance og forståelse i organisationen.

For nyligt har vi afsluttet implementering af Microsofts Dynamics365 BusinessCentral, og har dermed fået en god platform for moderne økonomistyring af vores byggeprojekter. Så god ERP-forståelse og solide excel-kundskaber regner vi også med, at du har i computertasken.


Arbejdsdagen hos os
Vi holder til i både Knebel på Mols og Lystrup nord for Aarhus. Økonomi-teamet holder primært til i Knebel, men dine medarbejdere er fordelt på begge lokationer, så du lærer hurtigt begge steder at kende.

Du vil som del af en engageret ledergruppe opleve, at hos os er åbenhed og direkte kommunikation en naturlig tilgang til samarbejde og langsigtede relationer. Vi tror på, at samtalen er udgangspunkt for det bedste arbejdsmiljø.

Frihed under ansvar er også en bærende værdi for os – og en værdi, der sikrer det gode arbejdsmiljø, som vi glæder os til at dele med dig.


Er du klar til at regne med os?
Så klik ind på linket ‘Søg nu’ og upload dit motiverede CV snarest muligt og senest d. 18. maj. Er du i tvivl om, hvad et motiveret CV er, så kan du læse mere her.

Vi får hjælp til rekrutteringsprocessen af Konsulenthuset ballisager. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Peter Nibe Hansen på tlf. 81 75 66 03 eller pnh@ballisager.com


Bæredygtighed
Work-life balance
Godt socialt miljø