CFO søges til at drive den finansielle udvikling i en innovativ dansk virksomhed
Vi er en mellemstor dansk virksomhed i Østjylland med globalt udsyn, som er markedsledende inden for vores felt. Vi søger vores nye Chief Financial Officer, da den nuværende går på pension. Du får ansvaret for at løfte økonomifunktionen til næste niveau i en international, teknologidrevet organisation. Vi glæder os til at fortælle mere om os selv, når vi mødes – men for nu handler det om stillingen og den mulighed, du får for at påvirke vores fremtid.
Hvad indeholder stillingen?
Rollen er tværgående, og du får indblik i hele virksomheden. Du får samtidig frihed til at forme jobbet med dine idéer og erfaringer, mens du styrker økonomifunktionen.
Dine ansvarsområder:
- Finansiel strategi og planlægning: Du udvikler og driver virksomhedens finansielle strategi – fra budgettering og forecasting til analyser af rentabilitet på markeder. Du leverer præcise rapporter til interne og eksterne interessenter og sikrer, at økonomifunktionen understøtter vækst og lønsomhed. Du følger op på KPI’er og omsætter data til konkrete anbefalinger til CEO og ledergruppen.
- Risikostyring: Du arbejder struktureret med at identificere og vurdere finansielle risici – fra likviditet og investeringer til internationale markedsforhold. Du implementerer effektive tiltag, der reducerer risici, og samarbejder tæt med ledelsen om beslutninger, der styrker virksomhedens finansielle robusthed.
- Ledelse og udvikling: Du leder et mindre økonomiteam i det daglige og sikrer et stærkt samarbejde på tværs af organisationen, hvor du er god til at formidle komplekse finansielle budskaber klart og forståeligt. I stillingen får du også det overordnede ansvar for administration og IT.
Hvad tilbyder vi?
En international, dynamisk og ambitiøs arbejdsplads i vækst, hvor vidensdeling, samarbejde og kontinuerlig læring er i fokus. Som markedsleder inden for vores felt arbejder vi med løsninger, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
Du får en høj grad af ansvar, tillid og teamånd – og muligheden for at sætte et tydeligt aftryk på virksomhedens udvikling.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad i finans eller økonomi (fx cand.merc.aud.) og erfaring som CFO eller en tilsvarende ledende rolle i en organisation med datterselskaber. Du har erfaring med at lede og drive økonomifunktioner, hvor du både har arbejdet strategisk og været hands-on i den daglige drift.
Du trives i krydsfeltet mellem samarbejde og selvstændighed, så du både kan være en proaktiv sparringspartner for CEO og samtidig tage initiativet selv.
Vi håber at høre fra dig, der kombinerer stærke analytiske evner med forretningsforståelse som bringes i spil, når du skaber vækst, optimerer processer og understøtter ledelsen med beslutningsgrundlag. Det er en fordel, hvis du har erfaring med sales forecasting, budgettering, controlling og rentabilitetsanalyser. Har du samtidig flair for IT inkl. ERP og interesse for, hvordan AI kan styrke økonomifunktionen, er det kun et plus.
Rollen passer godt til dig, der er udadvendt, handlekraftig og kommunikativ stærk samt hurtigt ser potentialet i nye tiltag. Vi forventer, at du kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.
Hvordan ansøger du?
Vi ser frem til at modtage dit CV på dansk eller engelsk. Vi bruger ikke traditionelle ansøgninger, men vil gerne høre, hvad der motiverer dig til at søge stillingen – du kan læse mere om, hvad et motiveret CV er her.
Ansøgningsfristen er 9. november 2025, men vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Peter Nibe Hansen på pnh@ballisager.com eller på tlf. 81 75 66 03. Han kan ikke kontaktes 16-17/10.
Vi glæder os til at høre fra dig.