Business Development Manager til AST Medical, Danmark
Konsulenthuset ballisager
Business Development Manager til AST Medical, Danmark
Konsulenthuset ballisager

Business Development Manager med sundhedsfaglig baggrund 

Er det din nysgerrighed, struktur og sans for detaljer, der gør, at du hurtigt sporer dig ind på alle nuancerne i vores produkter – og matcher dem til offentlige udbud i sundhedssektoren? Er det din helt særlige entusiasme for at gøre en forskel, der får både kolleger og de udbudsansvarlige hos vores kunder til at spidse ører? Så bliv endelig hængende. 

AST Medical er en veletableret distributør af medicinsk udstyr i Skandinavien – og vi har allerede vundet de første udbud i Danmark. Lige nu leder vi efter dig, der vil være vores nye Business Development Manager og være ansvarlig for udvikle og implementere markedsstrategien i Danmark, Norge og Sverige. Vi søger dig, der ved mere end de fleste, når det kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem sundhed, salg, udbud og forretningsudvikling – og som har lyst til at være en nøglemedarbejder i en vækstvirksomhed, der hver dag gør en positiv forskel for sundhedsvæsnet.


Overblik over produkter, udbud og mulighederne i markedet
 

Som vores nye Business Development Manager bliver du ansvarlig for salg og markedskontakt. Du har både det store overblik over udbuddene på markedet og arbejder struktureret med både pre- og after-tenders. Vores produkter er single use items og dækker over blandt andet operationsbeklædning, engangsinstrumenter, og bandage-, sårbehandling, og fikseringsprodukter.   
 
Helt konkret er det dig, der: 

  • Kortlægger vores potentiale i Denmark, Norge, Sverige – både på det private marked og i offentligt regi.
  • I samarbejde med vores svenske CEO, er i dialog med vores producenter om produkttilpasning/udvikling for at matche udbuddene.
  • Opbygger netværk til de udbudsansvarlige i sundhedssektoren og er i tæt dialog med vores tender manager, hvor du leverer de faglige input til udbuddene.
  • Implementerer og følger op på udbuddene med hjælp i din sundhedsfaglige viden.  
  • Arbejder tæt sammen med dine kolleger om markedsstrategi og prissætning.
  • Besøger hospitaler og deltager på hospitalsmesser med vores produkter. 


Vi ser et stort potentiale i det danske marked, og du bliver en af de første medarbejdere med base i Danmark. Du er selvfølgelig ikke alene – du har nemlig et team af dygtige kolleger i ryggen. Din fornemmeste opgave bliver at vide, hvornår du skal trække på dem og andre samarbejdspartnere, og hvornår du selv har den tilstrækkelige viden. Du kan være sikker på at få både faglig sparring og kollegial opbakning.
 

Du motiveres af at opbygge et marked og nyder selv at kunne tilrettelægge din hverdag. Du arbejder til daglig fra dit hjemmekontor, som vi naturligvis hjælper dig med at sætte op.


Dit drive er din force
 

Vi er meget nysgerrige på at høre fra dig, der har erfaring med offentlige kunder i sundhedssektoren. Du har sandsynligvis en sundhedsfaglig uddannelse – i hvert fald kan du med din faglige viden nemt gå i dialog med kunder om alt fra kanyler til kompres. Det vigtigste for os er dit drive og din sans for forretningsudvikling på det offentlige marked.  

I stillingen er det et krav, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale. Har du desuden erfaring med at begå dig på andre nordiske sprog, er det en fordel – men ikke et krav.


Din hverdag, som du selv er med til at forme
 

Du kan glæde dig til en hverdag med masser af selvstændighed og muligheden for selv at planlægge din arbejdsdag. Og selv om vi sidder spredt, står vi sammen som team, og vi hjælper hinanden. For at trives hos os skal du være god til at omstille dig, prioritere opgaver og kunne lide, at tingene nogle gange går stærkt.


Er du vores nye Business Development Manager?
 

Så vil vi glæde os til at modtage dit motiverede CV.

Konsulenthuset ballisager a/s hjælper os med at håndtere rekrutteringsprocessen, og du er derfor velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Louise Basic Poulsen på mail: lbp@ballisager.com hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Vi modtager ikke ansøgninger men derimod et motiveret CV fra dig – du kan læse mere om, hvad det indebærer her, inden du søger.

Der er frist for ansøgninger den 11. august – men tøv ikke med at søge hurtigst muligt.  


Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Fleksible arbejdstider
Godt socialt miljø
Mulighed for hjemmearbejde
Internationalt miljø
Støtter diversitet